Svar på alle spørgsmål
I dag kan vi slå det hele op på nettet, og det elsker vi at gøre. Vores spørgsmål er ikke blevet færre – ej heller vores behov for omgående svar. Når først vores nysgerrighed er blevet vakt, finder vi straks en skærm frem og læser, indtil vi har svaret.
Adgangen til information
At finde svar er blevet en relativt let process takket være internettet. Viden, som før udelukkende kunne indhentes på biblioteket, er nu tilgængelig lige på stedet. Dette reducerer sandsynligvis også din tålmodighed, for du vil godt vide tingene med det samme. Fordelen ved dette er, at du får svar på dit spørgsmål, og så er du blevet det klogere.
Den sunde skepsis
Som informationssøgende på nettet er du naturligvis nødsaget til at være en smule kritisk i forhold til kilderne til det, du læser. Er det, du læser, skrevet af et barn i 5. klasse eller udgivet af en anerkendt professionel? Det er ikke altid til at vide, men heldigvis findes der kendte online encyklopædier, ordbøger og lignende opslagsværker med pålidelige kilder bag, og biblioteket eksisterer ligeledes endnu.
”Hvem vil være millionær”, Bezzerwizzer og Trivial Pursuit
Quizzer i paratviden har altid været populære og er det stadig. Det kan være alt fra tv-quizzer, hvor du selv sidder og gætter med til et venskabeligt brætspil. Essensen er, at vi ønsker at bringe vores paratviden i spil. Vi vil gerne have stillet nogle spørgsmål, som kræver hukommelse og paratviden at svare korrekt på, for når vi nu har brugt vores energi på at opnå dette vidensniveau, vil vi også gerne have noget at bruge det til.
Fagkendskab og nørder
Informationssøgning i dag giver os lejlighed til at snuse til emner, som før kun var fagfolk forundt. Dette er gode nyheder for os nørder, som ynder at finde nye videnstunge hobbyer, som vi så kan dykke videre ned i, når først interessen er vakt. For dybdegående specialviden er biblioteket og fagbøger fortsat en nødvendighed, men du kan nå langt med den indledende research på nettet.
Husk at få det gjort
En af farerne ved den ubesværede tilgang til viden er, at det bliver fristende at udsætte sin søgen efter svar. Hvis vi ved, vi altid hurtigt kan slå op, hvornår Napoleon levede fra og til, får vi det måske ikke gjort, for det kan vi jo altid hurtigt gøre senere. Her må vi håbe på, at vores nysgerrighed efter at kende svaret overvinder vores magelighed og helst hver gang, det sker.
Kan vi huske det hele?
Med den megen og brede viden vi nu har, er der et spørgsmål, som presser sig på. Kan vi blive ved med at huske det hele? Nogle kan, men vi er nok flest, som henad vejen vil glemme en del. Dog er det nemmere at genopfriske viden, du engang har tilegnet dig end at starte på bar bund, så hele processen med at finde svar på dine mange spørgsmål til et emne er ikke fuldstændigt spildt.
Spørgejørgen får svar i dag
Livet som forælder til en lille spørgejørgen er blevet lettere i dag, end det var for 30 år siden. Hvor vi forældre dengang hurtigt blev sat til vægs af de mange forskelligartede spørgsmål, har vi nu ved hjælp af internettet mulighed for at oplyse vores børn på en ganske anderledes måde. Og det giver jo nye perspektiver for børn og unge, som fra starten må lære at forholde sig til den viden, de får fra nettet, men som så til gengæld også fra starten får alle fordelene ved den lette adgang til viden. Vi kan jo håbe på, at dette kan være med til at hæve det generelle vidensniveau hos de unge og især hos dem, som førhen ellers ville have haft vanskeligt ved at få svar på de spørgsmål, de måtte have haft. Du kan også finde svar på alt mellem himmel og jord hos Spørge-Jørgen.dk.