Ny Nokia 8800 Carbon Arte signalerer pålidelighed og styrke

Espoo, Finland Nokia 8800 Carbon Arte er en ny, eksklusiv mobiltelefon, der kombinerer Nokia 8800 Artes tidsløse design med materialer, der signalerer eksklusivitet, kvalitet og pålidelighed. Telefonen er lavet i kulfiber, titanium, poleret glas og rustfri stål og er skabt til personer, der ikke går på kompromis med ydelsen af deres telefon.
Kulfiber er et ultralet og stærkt hightech materiale. De nye telefoner er som skræddersyet, da de anvendte materialer kræver præcist ingeniørarbejde. Nokia 8800 Carbon Arte er designet i et 3D mønster, der viser telefonens indbyggede styrke og giver et prismeagtigt indtryk.
Nokia har ladet sig inspirere af andre områder, hvor de samme materialer anvendes, bl.a. arkitektur, bil- og flydesign. Nokia 8800 Carbon Arte er moderne i sit udtryk med unikke designmæssige nuancer, teksturer og skygger, der udnytter kulfiberens og titaniumens egenskaber.
I Nokia 8800 Arte-produkternes ånd, er hver enkelt detalje i Nokia 8800 Carbon Arte nøje gennemtænkt, så de forbedrer enhedens eksklusivitet og kvalitet. Den minimalistiske, enkle overflade, skydemekanismen og telefonens imponerende lave vægt er gennemgående for hele Nokias 8800 Arte produktlinien. Der findes desuden soundtracks og wallpapers, særligt designet til produktserien.
Blandt meget andet indeholder Nokia 8800 Carbon Arte en unik tap-for-time funktion. Ved at banke to gange på stålfladen under displayet aktiveres og vises et ur på telefonens skærm. Baggrundsbillederne ændres automatisk i løbet af dagen, hvilket gør skærmen til noget helt særligt. Med Turn-to-mute kan man gøre telefonen lydløs på en nem og diskret måde ved at vende enheden med displayet ned af.
Udover at indeholde 3G netværk, 3,2 megapixel kamera og lyd i højeste kvalitet, kan Nokia 8800 Carbon Arte bryste sig med OLED skærm og en indbygget hukommelse, der nu får i helt op til 4GB. Nokias anti-fingeraftryks belægning reducerer desuden omfanget af fedtede fingre og andet smuds på skærmen og de udvendige samlinger er gemt af en unik alt-i-en microUSB samling.
For at gøre glæden ved at bruge Nokia 8800 Carbon Arte endnu større, er der designet lækkert tilbehør til enheden, bl.a. Bluetooth headset med touch-følsomt lydkontrol, en elegant bordholder til telefonen samt et smukt læderetui.
Nokia 8800 Carbon Arte forventes i handlen i tredje kvartal til en forventet salgspris på omkring 1.100 Euro uden moms og eventuelle tilskud.